Sidder i Sønder Strømfjord på Grønland og skal videre til Sisimiut, men vejret driller (-26°) og vi kan ikke komme med flyveren i dag. Lige nu leder vi efter en helikopter med pilot der har lyst til at flyve os de 180 km, så vi kan komme op og fejre jul for de udsatte børn i Sisimiut. Her sker ikke meget downtown Strømfjord, men jeg fik en moskusburger i går, og vil se om jeg ikke kan opdrive noget sæl til frokost. Til gengæld er her lyst i ca. fire timer om dagen, så jeg må tage alle billeder i det tidsrum.
Nå men helikopteren vendte aldrig tilbage, og man mener nu at vi kan flyve i morgen. Journalisten og jeg ville en tur til indlandsisen, som ikke ligger mere end 25 km væk. Det kunne desværre ikke lade sig gøre på grund af sandstorm. Ja du læste rigtigt, sandstorm? Temperaturen var steget dramatisk til +2 og der var kommet sandstorm ind over byen, hvilket virkede meget underligt. Vi gik på opdagelse i centrum, og endte med at gå med fritidshjemmet på besøg hos Arctic Command, og spise æbleskiver. Meget hyggeligt.
Skal ud og spise i roklubben i aften, hvor vi nok skal spise lidt lokalt mad. Ellers var der tilbud på pukkelhval i den lokale brugs.
You must be logged in to post a comment.